Interview med pædagogisk medarbejder: “Jeg som forælder ville aldrig acceptere de ting, der foregår”

Catja er pt på barsel og har to børn hjemme.

Kulturkritisk Forum har stillet pædagogisk medarbejder Catja Jessen 10 spørgsmål om hendes erfaringer fra de danske småbørnsinstitutioner og om hvorfor hun vælger at stå frem omkring det ømtålelige emne.

Spørgsmål 1

Vil du fortælle lidt om dig selv: Dit navn, din uddannelse og hvilken rolle, du har varetaget i de institutioner, du har arbejdet i. Jeg vil også gerne høre hvor mange forskellige institutioner, du har arbejdet i og i hvor lang tid respektivt.

Jeg hedder Catja Møller Jessen og er 29 år gammel. Jeg er uddannet indenfor kontor, men valgte at skifte branche, da jeg var gået ned med stress i mit tidligere job.

Jeg har arbejdet som pædagogmedhjælper siden 2015, og har også været vikar/midlertidig ansat i et halvt års tid i en børnehave, inden jeg tog min uddannelse. Jeg har arbejdet i 2 institutioner. En som var integreret vuggetstue og børnehave, og en som kun er børnehave.

Spørgsmål 2

Du har fortalt mig at du, gennem dit arbejde i danske daginstitutioner, har oplevet uhensigtsmæssige situationer. Vil du beskrive disse og dine tanker omkring dem?

Ja, jeg har oplevet flere uhensigtmæssige situationer. Det er primært i mit første job, jeg har oplevet ting, som har sat sig i mig og som har ført til, at jeg den dag i dag helst ser mine børn hjemmepasses.

Jeg har fx. ofte løjet omkring børn, som måske ikke havde haft en så god dag, og så fortalt forældrene det modsatte da de kom, eller “pyntet” på det. Nogle gange var det fordi, at jeg faktisk ikke havde nået at se det enkelte barn, fordi vi havde haft for travlt, og jeg derfor ikke kunne lide at fortælle forældrene sandheden, nemlig at vi havde været så pressede at jeg ikke havde nået at have med deres barn at gøre.

Andre gange var det fordi, jeg ikke kunne lide at gøre forældrene kede af det eller ikke ville bekymre dem, fordi man jo godt ved hvor pressede de også ofte er i deres arbejde.

Det kunne også være i forbindelse med en indkøring, hvor man fortalte forældrene at det gik fint, men at barnet måske i virkeligheden havde haft det svært i løbet af dagen.

Jeg har også oplevet en gang at blive spurgt af nogle forældre hvad vi så havde lavet af pædagogiske aktiviteter den pågældende dag. Hvor til jeg forklarede hvad vi havde lavet, men i virkeligheden havde vi slet ikke lavet alle de pædagogiske ting som jeg nævnte, fordi virkeligheden var at jeg det meste af dagen havde været alene med en børnegruppe på 15-17 børn, og simpelthen ikke havde haft tid til andet en praktiske gøremål.


Set i bakspejlet kan jeg godt se hvor vanvittigt det lyder, at lyve omkring børns trivsel og hver dag.

Men når man står i situationen føles det, som det eneste man kan gøre. Man kan ikke stå og fortælle forældrene hvilken forfærdelig dag, det har været, og hvor travl og håbløs dagen har været. Og det er forfærdeligt, at det skal være på børnenes bekostning, fordi man ikke kan lide at gøre forældre kede af det.

I værste fald ville man også risikere forældrene gik til ledelsen, for hvis de så hvordan det i virkeligheden var, ville de selvfølgelig også synes det var dybt uacceptabelt, ligesom jeg selvfølgelig også synes. 

Spørgsmål 3

Vil du fortælle om du talte med nogen om dine oplevelser? Her tænker jeg på om du talte med kollegaer, leder, forældre eller lignende, og hvad din oplevelse af håndteringen af situationen i så fald var.


Vi talte ofte sammen blandt kollegaer om, at vi havde for travlt osv. Men vi snakkede aldrig om, at vi måske “pyntede” på sandheden. Nogle gange kunne jeg godt overvære en kollega som fortalte til forældrene at barnet havde haft en god dag, hvor jeg i virkeligheden selv tænkte “jeg synes han/hun har grædt meget”. Det er ligesom om, at i en travl hverdag i en institution så “accepteres” det at børnene græder. 

Jeg har oplevet at have et barn, som tydeligvis havde meget brug for ekstra voksenkontakt, og den kontakt gav jeg barnet. Jeg lod barnet komme til mig, og gå rundt med mig. Der blev jeg mødt af en kollega, som synes jeg gjorde hans “væremåde” værre. Altså at jeg skulle lade være at “pylre” om ham, og sådan set ignorere hans “opførsel”, fordi det var noget pjat at han havde brug for ekstra voksenkontakt, og han skulle lære at stå på egne ben. Selvom barnet tydeligvis havde brug for en voksen, og brug for omsorg.

Jeg lyttede ikke til kollegaen i dette tilfælde, og gjorde hvad jeg følte var rigtigt. Men sådanne situationer snakkede jeg ikke med lederen om fx.

Spørgsmål 4

Arbejder du stadig indenfor institutionsverdenen? Du må gerne begrunde dit svar.

Ja, jeg er lige nu på barsel. Planen er dog at hjemmepasse mine 2 piger når min barsel er slut. Grunden til jeg gerne vil hjemmepasse dem er fordi jeg altid har ønsket mig en hverdag tæt på mine børn, men i høj grad også fordi jeg ikke ønsker mine børn skal opleve ting, eller skal opleve ikke at få nok omsorg og trøst, hvis de har brug for det.

Jeg har set mange ting, og de ting ønsker jeg ikke mine børn skal udsættes for. Og så stoler jeg nok ikke helt på medarbejderne. Der findes dygtige og rigtig gode medarbejdere i de danske institutioner, men jeg ved også der findes mindre gode, som egentlig ikke gider deres job.

Da jeg gik på barsel, valgte vi også at udmelde storesøster af samme årsag, så hun går hjemme med mig og lillesøster på 4 mdr.

Spørgsmål 5

Hvilke tanker har du gjort dig om årsagerne til de problematikker, du har oplevet gennem dit arbejde i institutionerne i Danmark?


Jeg har gjort mig mange tanker. Mange snakker om at minimumsnormeringerne redder det hele, og ligeså snart vi får dem, løser vi alle problemerne institutionerne. Jeg tror ikke det er så simpelt. Selvom der måske kommer 1-2 ekstra ansatte, så vil det stadig ikke være nok.

Jeg mener, vi skal kigge på vores samfund som helhed, og det er ting såsom længere barsel, større tilskud til hjemmepasning, mulighed for at gå ned på deltid, når man har små børn osv. som skal til før vi kan løse problematikken i daginstitutioner.

Og så skal der også kigges på de ansatte i institutionerne. Jeg mener, flere er der, fordi de bare har brug for et job, eller noget midlertidigt. Så bedre uddannelse, og styr på hvem der arbejder der.

Og så skal vi også kigge ind ad på os selv. Vi er i den grad blevet et “mig-samfund”, hvor hver enkelt har brug for at realisere sig selv, vi har brug for mor-tid, far-tid, og tid til veninderne, sport osv. Det betyder at børnene er i daginstitution hele dagen ofte i i 8-10 timer, som så sætter ekstra meget pres på og gør at behovet for endnu flere pædagoger og medhjælpere er stort.

Så jeg tror på, vi også selv har været skyld i overbelægning i institutionerne. 

Spørgsmål 6


Har din erfaring fra institutionsverdenen haft nogen betydning for dine egne valg som forældre? I så fald, hvilke?


Det har det i den grad. Det er grunden til, at vores børn ikke går i daginstitution. Min store pige på 2,5 år gik i institution i 6 mdr. ca., men vi valgte at tage hende ud da jeg gik på barsel. Inden da havde hun kun været der i ca. 20 timer om ugen. Hun begyndte at mistrives i vuggestuen, da der pludselig begyndte at være ekstra mange børn på stuen.

Nogle vil mene, det er dobbeltmoralsk, men det er netop erfaringen fra institutionslivet der gør, at jeg ikke ønsker det for mine børn.


Spørgsmål 7

Hvorfor står du frem med dine erfaringer nu? 

Fordi jeg føler at der er brug for, vi kan åbne op og tale ærligt om emnet.

Det er trods alt vores børn det handler om; det er vores guld, de allervigtigste mennesker i vores liv. Og de fortjener i den grad bedre forhold. 

Det er på tide, at forældrene får øjnene op og både stiller spørgsmålstegn til hvordan livet i daginstitutionerne er, men i den grad også kigger indad, og ser på hvordan vi selv tilrettelægger vores liv.

Spørgsmål 8

Hvad er din holdning til den ‘tavshedskultur’, der angiveligt hersker i de danske daginstitutioner? Kan du genkende det?


Det kan jeg sagtens genkende.

Der bliver snakket åbent om, hvor dårlige forhold der er, men det er ikke velanset man snakker om det med forældrene. Det er en uskreven regel.

Selvfølgelig kan man godt fortælle forældrene der fx. har været travlt en dag og måske været færre ansatte pga. sygdom, men det bliver pakket ind så det lyder “godt”. Forældrene skal ikke tro der ikke er styr på det i institutionen.

Jeg kan godt se hvorfor man har tildens til at “skjule”. Man ønsker ikke at fortælle forældrene hvor skidt det står til, og hvor lidt tid, man har til deres børn.

Mange forældre går måske i den tro, at deres barn får alle de kram, det vil, i løbet af en dag, og den illusion vil man gerne bevare, selvom det måske ikke er sandheden.

Spørgsmål 9

Har du gjort dig tanker om hvorvidt din åbenhed kan medføre negative konsekvenser for dig fremover? Du må gerne uddybe dit svar.


Ja, det har jeg. Der er ikke mange, som tør tale ærligt om det i, frygt for at blive set ned på eller miste deres job, tror jeg. Men i virkeligheden er det jo det, vi bør – og skal gøre. I andre jobs går man jo heller ikke og fortier, skjuler ting, så hvorfor skal det gøres i dette tilfælde? Og så med de vigtigste mennesker i vores liv.

Det handler ikke om mudderkastning. Det burde handle om at vi står sammen, og får lavet en ændring i vores samfund – sammen.

Jeg kan godt frygte, at folk vil se ned på os, som godt tør stå frem. Jeg tror også det handler om, at mange forældre måske godt ved, at det ikke altid er en dans på roser, at gå i børnehave fx., men de føler sig pressede, og vil helst ikke se det i øjenene pga. den dårlige samvittighed og skyldfølelse, der måske er.

Men som jeg ser det, er det jo netop forældrene, der kan gøre noget. For jeg som forælder ville i hvert fald aldrig acceptere, de ting, der foregår rundt omkring i landet.

Men igen så føler jeg det er enormt vigtigt at få frem i lyset hvordan tingene ofte er, og jeg gør det for børnenes skyld, da de jo ikke selv kan råbe op.

Spørgsmål 10

Er det noget, du gerne vil tilføje?


Jeg tror, jeg har fået udtrykt de fleste ting, og min holdning til emnet. Der er selvfølgelig meget mere, som kunne siges om emnet, men det her er i store træk de oplevelser, jeg har haft.

Vil du vide mere om tavshedskulturen i de danske daginstitutioner? Følg Kulturkritisk Forum på SoMe under @kulturkritiskforum